Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
05-03-2020 Manitou styrker den grønne profil på MRT-serien

BI-Energy er nu en option på Manitou MRT P+ teleskoplæssere. Løsningen gør det muligt at anvende el som drivkraft, når maskinen står stabilt.

Den grønne udvikling har fået endnu et ben at stå på hos Manitou. Manitou har præsenteret Bi-Energy, som er en enhed, der kan installeres på teleskoplæssere i MRT serien med P+ betegnelsen. Den gør det muligt for maskinen at arbejde på elkraft i stedet for diesel, når den står stabilt på sine støtteben.

I praksis betyder det farvel til motorstøj og partikeludledning fra dieselmotoren.

- Helt konkret er Bi-Energy et flytbart udstyrs-kit, som kan flyttes mellem maskiner, der har fordel af at arbejde på elkraft i stedet for diesel. Det kunne være på byggepladser i byerne, hvor der er krav om begrænsning af støj og partikeludledning. Når maskinen er i position og står stabilt, kan en elmotor overtage funktionerne på maskinen. Man har med andre ord alle bevægelser tilgængelige via elkraft i stedet for diesel, og med Bi-Energy siger maskinen næsten ingenting i forhold til diesel, forklarer Per Lindenborg, produktchef for Manitou hos Scantruck A/S.

Den danske importør og forhandler af Manitou har bestilt en MRT2550 P+ forberedt til Bi-Energy hjem, og det er netop en forudsætning, at ens Manitou teleskoplæsser er forberedt til systemet. Manøvreringen mellem arbejdspositioner foregår fortsat ved dieselkraft, men når maskinen er på plads, tilkobles den 380 volt fra den udlagte byggestrøm eller en generator via sit 10 meter lange tilslutningskabel.

- Bi-Energy-systemet henvender sig i høj grad til udlejere, som vil efterleve kundernes forespørgsler om mere miljøvenlige maskiner. Hvis man har flere teleskoplæssere, der er forberedt til Bi-Energy, kan man flytte systemet mellem sine maskiner. Hvis der ikke er mulighed for tilkobling til el det pågældende sted, kan maskinen fortsat udføre arbejdet på diesel. Systemet giver blot en mulighed for ren el-drift, og det er vores oplevelse, at byggebranchens kunder mere og mere har fokus på grønnere drift i form af el, siger Per Lindenborg.

Den førnævnte MRT2550 P+ ventes til Danmark omkring 1. august.


FORDELE VED BI-ENERGY

- Ingen udledning af partikler fra udstødningen
- Støjsvag
- Den samme enhed kan flyttes mellem flere maskiner, hvis de blot er forberedt til systemet
- Maskinen går automatisk i standby efter fem minutter uden hydrauliske bevægelser og genstarter automatisk, når arbejdet genoptages. Dermed får maskinen også færre timer på tælleren
- Velegnet til at arbejde i miljøzoner i byer og endda inde i bygninger
- Maskinen har fuldt ud de samme egenskaber som den rent dieseldrevne udgave
- Systemet identificerer automatisk, hvilken maskine det installeres på og sikrer altid, at den maksimale hastighed for maskinens bevægelser er til rådighed
- Alle indstillinger og informationer tilgængelige via display på forsiden af enheden

 

Med Bi-Energy kan teleskoplæsseren arbejde på ren el, når den står stabilt på støttebenene.
Med Bi-Energy kan teleskoplæsseren arbejde på ren el, når den står stabilt på støttebenene.
Lavt støjniveau og ingen udstødningsgasser er de store fordele ved Bi-Energy på Manitou MRT P+.
Lavt støjniveau og ingen udstødningsgasser er de store fordele ved Bi-Energy på Manitou MRT P+.
Tilbage