Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
19-02-2018 Scantruck på Agro Nord med nyt til landmændene

Nye modeller fra både Mustang og Manitou kommer med til messen i Aars

Der bliver Agro Nord-debut for både Manitou-teleskoplæsseren MLT741-140V+ Elite og minilæsseren Mustang AL608 CAB, når Scantruck som dansk importør af begge mærker møder frem til årets Agro Nord i Messecenter Vesthimmerland i Aars onsdag den 7. marts.

Vi har rigtig gode erfaringer med Agro Nord som en meget koncentreret og målrettet messe. Foruden mangen en maskinsnak med seriøse landmænd, får vi altid en god pejling på landbrugets forventninger til den kommende sæson. Derfor glæder vi os til både at vise de nye maskiner frem og samtidig benytte Agro Nord som en god optakt til de mange dyrskuer, der venter om ikke så længe”, siger distriktschef Carsten Frederiksen hos Scantruck.

Som tidligere er det ham, der sammen med kollega Freddy Lange Nielsen bemander Scantruck-standen i Aars. Scantruck har tradition for at være med på Agro Nord.

 

Serie med godt ry

MLT741-140V+ Elite er seneste skud på stammen i Manitous nye serie med i alt ni NewAg-modeller. NewAg-serien har lynhurtigt vundet fornemt ry for især tre væsentlige parametre for en maskinejer: Nydesignet komfort-kabine, superlavt støjniveau og ikke mindst særdeles lave driftsomkostninger. De smitter også af på den såkaldte TCO, de samlede omkostninger i den tid, landmanden ejer maskinen.

Der er god fornuft i at fokusere mere på de løbende driftsudgifter og gensalgsprisen, end blot på maskinens anskaffelsespris. Det er mange landmænd meget bevidste om”, siger Freddy Lange Nielsen.

Manitou MLT741-140V+ Elite lader sig se på Agro Nord udstyret med overfaldsskovl.

 

Vildhest blandt køer

Agro Nord handler om køer. Det er Nordjysk Agrocenter og Messecenter Vesthimmerland, der sammen med de fem nordlige Danske Holstein Avlsforeninger arrangerer udstillingen med præsentation af det bedste avlsmateriale indenfor dansk og udenlandsk kvægavl. Ikke desto mindre kommer der en amerikansk vildhest og blander sig.

Den møder Scantruck med i skikkelse af Mustang AL608 CAB, som er den næststørste model i Mustangs store serie af knækstyrede minilæssere. CAB-betegnelsen fortæller, at der er tale om kabine-versionen af den 4,3 tons tunge maskine, som har 65 heste af racen Yanmar under motorhjelmen.

Mustang AL308 CAB kan udstyres med en lang række forskellige redskaber. I Messecenter Vesthimmerland møder dem frem med læsseskovl, som den præsterer en læssehøjde på 3315 mm med.

Næststørste model blandt Mustangs knækstyrede minilæssere er 4,3 tons maskinen AL608, som på Agro Nord kan ses i CAB-versionen med kabine.
Næststørste model blandt Mustangs knækstyrede minilæssere er 4,3 tons maskinen AL608, som på Agro Nord kan ses i CAB-versionen med kabine.
MLT741V+ Elite er det seneste medlem af Manitous NewAg-serie. Den kommer med på Agro Nord i Aars.
MLT741V+ Elite er det seneste medlem af Manitous NewAg-serie. Den kommer med på Agro Nord i Aars.
Tilbage