Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
27-08-2020 Nu kan vi byde ind på større opgaver

For Entreprenør Søren K ApS har de første erfaringer med SMART CONSTRUCTION været en øjenåbner. Nu er afstanden til de større entreprenørfirmaer mindsket og konkurrencen mere lige.

Entreprenørbranchen er fyldt med traditioner og vaner, og ny teknologi kan være lang tid om at få fodfæste. Det billede kan Søren Kristensen, direktør i Entreprenør Søren K ApS, godt genkende.

- Entreprenørbranchen er en konservativ branche, og vi skal først til at lære at tænke anderledes, når der kommer nye metoder, siger han.

Som et af de første entreprenørfirmaer i Danmark er han og hans cirka 30 medarbejdere begyndt at anvende SMART CONSTRUCTION i deres projekter. Først ved et boligprojekt i Aarhusforstaden Søften og derefter ved etableringen af en cricketbane i Ikast.

- SMART CONSTRUCTION er noget helt nyt for os, og det har gjort et stort indtryk. På projektet i Ikast er vi allerede kommet langt, før vi overhovedet er gået i gang takket være SMART CONSTRUCTION. Det har sparet os tid og penge, og især økonomi er altid det argument, vi havner ved, når vi skal vurdere et nyt tiltag, siger han.

På firmaets egen hjemmeside understreges overblik som en vigtig forudsætning ved udførelse af store projekter, og det overblik er SMART CONSTRUCTION med til at give, forklarer Michael Holm Mortensgaard, formand i Entreprenør Søren K ApS.

- Vi fik koblet SMART CONSTRUCTION på lidt sent på projektet i Søften, som består af udstykning af 38 boliger, med alt jord-, anlægs- og støbearbejde. I den forbindelse tog vi fat i Jan, der er ansvarlig for SMART CONSTRUCTION hos Scantruck. Han hjalp os med at lave alle tegninger til maskinstyring, da bygherre ikke havde nogen tegninger, der var i 3D og forberedt til maskinerne. Inden Jan gik i gang med at lave data, var han ude og lave en overflyvning med Scantrucks drone, der måler alle de eksterne koter ind. Cirka 10-15 min tog selve flyvningen på de cirka to hektar. Det giver os et meget godt overblik over, hvor meget jord vi skal køre væk eller lægge i depot til haver og terræn regulering, siger Michael Holm Mortensgaard.

Data blev overført til maskinstyringen på gravemaskine og dozer og forkortede arbejdsgangene. - SMART CONSTRUCTION snakker sammen med alle de typer maskinstyring, vi anvender, og det hele fungerer bare rigtig godt, siger Michael Holm Mortensgaard.

 

Præcise udregninger - færre omkostninger

Der er endnu ikke flyttet en skovlfuld jord på cricketprojektet i Ikast, men SMART CONSTRUCTION har allerede sat sit aftryk på forløbet. - De indledende droneflyvninger over området har klarlagt, hvor meget jord vi skal have ind, hvor det skal ligge, og hvor lang tid en maskine skal bruge på at løse opgaven. SMART CONSTRUCTION er en hurtig og effektiv metode til at opmåle arealet, og derved kan vi placere den rigtige mængde jord de rigtige steder, så vi kan lave det færdigt i første skub med dozeren, siger Michael Holm Mortensgaard.

Det generelle skrækscenarie er, at der skal tilføres mere jord end først budgetteret. - Hvis man eksempelvis har en sag på fire hektar, som er tilsvarende den i Ikast, og der mangler fem centimeter jord på hele stykket, giver det 2.000 kubikmeter jord, der skal køres til. En lastbil kører med cirka 22-25 kubikmeter, og det giver så cirka 90 biler. Det er jo også en slags penge, som man så enten kunne have sparet eller skal ofre på noget, man ikke lige havde regnet med, siger formanden.

 

Klar til yderligere investeringer i SMART CONSTRUCTION

Beslutningen om at investere i SMART CONSTRUCTION blev truffet af Søren Kristensen, og softwareløsningen er kommet for at blive i den mellemstore virksomhed. - Med SMART CONSTRUCTION har Scantruck åbnet en dør, som gør det nemmere for os som en mindre entreprenør at byde på større opgaver, hvor vi normalt ikke kan være med. Alternativet er at betale en landmåler for opmålingen, og da kan vi hurtigt bruge så mange penge, at det slet ikke kan betale sig at byde på opgaven. SMART CONSTRUCTION har mindsket størrelsesforskellene, så vi kan komme i betragtning til flere store projekter, og vi har helt sikkert tænkt os at investere yderligere i SMART CONSTRUCTION i fremtiden, siger direktør Søren Kristensen og opsummerer branchens udfordringer:

- Det har været svært i flere år at tjene penge i entreprenørbranchen. Man skal være smartere og hurtigere for at tjene sine penge på opgaverne. Her ser jeg SMART CONSTRUCTION som en stor hjælp, selv om det selvfølgelig ikke er gratis at investere i, men på den lange bane vil investeringen have udmøntet sig i noget fornuftigt. Det er bare at komme i gang, længere er den ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at når vi har lært alle mulighederne og fået noget rutine i SMART CONSTRUCTION, vil det være fornuftigt at anvende på flere områder, end vi gør i dag.


Læs mere om SMART CONSTRUCTION her

 

Med SMART CONSTRUCTION har Scantruck åbnet en dør, som gør det nemmere for Søren K ApS som en mindre entreprenør at byde på større opgaver, hvor de normalt ikke kan være med.
Med SMART CONSTRUCTION har Scantruck åbnet en dør, som gør det nemmere for Søren K ApS som en mindre entreprenør at byde på større opgaver, hvor de normalt ikke kan være med.
SMART CONTRUCTION har sparet os tid og penge, og især økonomi er altid det argument, vi havner ved, når vi skal vurdere et nyt tiltag, lyder det fra direktør Søren Kristensen (tv.) og formand Michael Holm Mortensgaard.
SMART CONTRUCTION har sparet os tid og penge, og især økonomi er altid det argument, vi havner ved, når vi skal vurdere et nyt tiltag, lyder det fra direktør Søren Kristensen (tv.) og formand Michael Holm Mortensgaard.
SMART CONSTRUCTION har sat sit tydelige aftryk på projektet i Ikast, før det er gået i gang.
SMART CONSTRUCTION har sat sit tydelige aftryk på projektet i Ikast, før det er gået i gang.
Tilbage