Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
07-03-2019 Manøvredygtig multimaskine klarer alle opgaver

En knækstyret Mustang AL608 skal alene vedligeholde ca. 100.000 kvadratmeter udearealer året rundt for DKI Logistics A/S i Horsens.

Det stiller store krav til materiellet, når ca. 100.000 kvadratmeter udearealer skal holdes i tip-top stand hele døgnet året rundt. Derfor var DKI Logistics A/S afdeling i Horsens sidste efterår på jagt efter nyt materiel. Deres lagerhotel og distributionscenter servicerer kunder i hele Danmark, og alle udearealer i form af kørselsveje, parkeringspladser og adgang til de 139 porte skal på alle tider af året være tilgængelige og farbare for at garantere kunderne de optimale og sikre forhold. Det ansvar hviler nu på en Mustang AL608 læssemaskine.

 

Driftssikker og fleksibel

Den eksisterende traktor til opgaven var nået til det punkt, hvor den oftere var til reparation end fit for fight. Det banede vejen for den alsidige, knækstyrede Mustang, og selv om det er en taknemmelig opgave at skulle overtage opgaverne fra en nedslidt traktor, så har den nye godt fire tons tunge Mustang AL608 allerede understreget sine styrker.

- Vi lever af at passe på andre folks varer og fjerne eventuelle gener for dem på vores arealer. Det er samtidig enorme arealer, maskinen skal servicere hver dag, og opgaverne er meget forskellige. Derfor gik vi efter et driftssikkert køretøj, som var mere fleksibelt, og som også havde en høj arbejdshastighed, fortæller Erik Langkilde, vicevært for DKI Logistics' afdeling i Horsens.

Den nye Mustang skal i løbet af året veksle mellem at arbejde med henholdsvis sneplov, saltspreder, pallegafler, læsseskovl, kost med opsamler samt et klippebord.

- Såvel automatgear og hydraulisk hurtigskift af redskaber samt det automatiske smøreanlæg skal nok vise sig at bidrage til den øget driftssikkerhed, der er et krav for at løfte opgaven, mener Erik Langkilde.

 

Kompakt tidsplan

Det er især ved vintertjenesten, at slitagen på maskinen er hård. Ikke på grund af opgaverne, men fordi arbejdet med vejsalt bogstaveligt talt tærer på materiellet. Det viser erfaringerne med den forrige maskine med stor tydelighed.

- Saltet tærede hårdt på traktorens forbindelsesstænger til kobling, bremser og liftarme. Flere af boltene var næsten rustet væk på ophænget til saltsprederen, så vi måtte enten svejse nye hoveder på eller skære boltene over for at afmontere eller justere den. Vi har en tidsplan, vi skal holde, så vi kan ikke smide en time her og der på grund af materiellet, fortæller Erik Langkilde.

Selv en Mustang kan ikke vide sig sikker for tæringer fra vejsalt, men for at sikre maskinen bedst muligt er metaloverflader blevet behandlet med Prolan før leveringen.

Den gamle traktor ydede 90 hk, og Erik Langkilde var før leveringen lidt nervøs for, om AL608 havde muskler nok i sine "blot" 64 hk.

- Den bekymring har jeg ikke længere. Selv på lange stræk med en sneplov og store mængder sne foran bliver den ved med at skubbe på. Den har også masser af olie til de hydrauliske redskaber, uanset hvad jeg sætter på den.

 

Multimaskine med masser af olie

Mustang AL608 er siden sin indtræden på det danske marked blevet handlet til både landbrug og byggebranchen, fortæller Michael Bom Skytte, produktchef for Mustang hos den danske forhandler Scantruck A/S, der har solgt og leveret maskinen til DKI Logistics A/S.

- Det er en multimaskine, som med sin størrelse og manøvredygtighed kan løse en lang række forskellige opgaver blot ved at montere et nyt redskab. AL608 er udstyret med et håndgassystem, som gør det let at styre oliemængden til sin hydrauliske redskaber. Det er blandt andet en fordel, når man kører med både kost og saltspreder samtidigt, siger Michael Bom Skytte.

Hydraulikudtagene til saltsprederen bag på maskinen blev monteret efter ønske fra DKI Logistics.

 

DKI Logistics A/S investerede i efteråret 2018 i en Mustang AL608 knækstyret læsser til sin afdeling i Horsens.
DKI Logistics A/S investerede i efteråret 2018 i en Mustang AL608 knækstyret læsser til sin afdeling i Horsens.
Her skal den hver dag året rundt sikre de optimale forhold for alle udearealer, der udgør ca. 100.000 kvadratmeter.
Her skal den hver dag året rundt sikre de optimale forhold for alle udearealer, der udgør ca. 100.000 kvadratmeter.
Saltsprederen er blevet flittigt brugt hen over vinteren.
Saltsprederen er blevet flittigt brugt hen over vinteren.
Klippebordet har endnu ikke været i anvendelse, men når græsset er i vækst, skal arealerne klippes løbende.
Klippebordet har endnu ikke været i anvendelse, men når græsset er i vækst, skal arealerne klippes løbende.
Forefaldende læsseopgaver er også en del af arbejdsdagen.
Forefaldende læsseopgaver er også en del af arbejdsdagen.
For at beskytte maskinen bedst muligt, er alle metaloverflader behandlet med midlet Prolan.
For at beskytte maskinen bedst muligt, er alle metaloverflader behandlet med midlet Prolan.
Tilbage