Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
07-08-2017 Dansk premiere på dozer med fuldautomatisk maskinstyring

Scantruck præsenterer den mest solgte Komatsu-dozer med intelligent maskinstyring ved åbent arrangement i grusgrav ved Hedensted

Fremtiden kommer lørdag den 19. august. Og den kører rundt og flytter jord på mest effektive vis i en grusgrav ved Hedensted mellem Horsens og Vejle.

”Der bliver tale om dansk premiere på Komatsu-dozeren D65PXI-18 med fuldautomatisk maskinstyring. I entreprenørfirmaet Ejvind Laursens grusgrav på Remmerslundvej ved Hedensted sætter vi fuldt fokus på IMC -  Intelligent Machine Control. Komatsus egen intelligente maskinstyring på D65PXI-18 dozeren er faktisk en bid af fremtiden. Alle er velkomne til at være med, og vi håber naturligvis, at rigtig mange maskininteresserede kigger forbi”, siger produktchef Kasper Vissing hos Scantruck, som er dansk Komatsu-forhandler.

D65PXI-18 er den mest anvende Komatsu-dozer i Danmark, men IMC fås også til øvrige maskiner i det store dozer-program. Lige fra modellen D37 på 9.000 kg og op til D155 på 42.000 kg.

 

Masser af ekspertise

Mens Hedensted-entreprenøren lægger grusgrav til, møder Scantruck selv med dozeren med den avancerede styring, morgenmad og frokost til dagens gæster, samt masser af IMC-ekspertise. Der bliver besøg af IMC-eksperter såvel fra Komatsu Europe samt fra Scantrucks egne rækker. Firmaet har etableret sin egen afdeling for intelligent maskinstyring for til enhver tid at have den nødvendige knowhow i huset.

Med på holdet er Jan Larsen, som er blandt landets førende specialister i maskinstyring. Med sit store kendskab til området vejer det tungt, når Jan Larsen betegner netop Komatsus eget system som toppen af poppen. Komatsu har bygget sit IMC-system på en base af Topcon-styring, men har udvidet med en række ekstra funktioner, som blandt andet giver mulighed for at styre track-slip og motoromdrejningerne på en dozer via den intelligente styring.

 

Flere Komatsu’er

Alle finurlighederne kommer i spil, når Komatsu D65PXI-18-dozeren lørdag den 19. august demonstrerer jordflytning, når det foregår mest effektivt.

Foruden 22-tons dozeren, tager Scantruck også andre avancerede Komatsu’er med til Hedensted. Gravemaskinen PC210LCI-11 er udrustet med IMC semiautomatisk intelligent maskinstyring, samt den seneste hybrid-gravemaskine Komatsu HB365LC-3. Derudover kommer Topcon, som vil vise GPS-grej til landmåling. 

Komatsu D65PXI-18
Komatsu D65PXI-18 er klar til åben grusgrav hos entreprenørfirmaet Ejvind Laursen ved Hedensted, hvor den med Komatsu IMC fuldautomatisk maskinstyring vil demonstrere jordflytning, når det foregår mest effektivt.
Tilbage