Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, GMG, Platform Basket og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
23-11-2022 50 tons teleskopkran rejser en hulens masse træelementhuse

27-årig entreprenør med fem år som selvstændig monterer præfabrikerede huse i lange baner 

56 huse i et stort bofællesskab begynder så småt at ligne et færdigt projekt ved Odder. Inden Odder var det 123 rækkehuse ved Sorø. Til februar skal der tages hul på 118 rækkehuse ved Borup på Østsjælland. Tømrermester Tobias Degn-Petersen og hans mandskab keder sig absolut ikke. Der er fuld gang landet over i rejsning af nye træelementhuse for Aarhus-selskabet Thybo Ejendomsudvikling A/S.

Og det var slet ikke planen, da han etablerede sig som selvstændig med Sydjysk Tømrer og Snedker ApS i Aabenraa for præcis fem år siden. Tobias Degn-Petersen ville kun være sig selv sammen med en enkelt kollega, som kom fra et andet firma. Dengang var Tobias Degn-Petersen 22 år og havde tilbagelagt 12 måneder som udlært svend. Nu er han netop fyldt 27 og har 15 fuldtidsansatte.

Halvdelen af dem er fast beskæftiget på Thybo-projekter. Det er her, der monteres præfabrikerede huse på højtryk.

 

Købte teleskopkran

”Vi sætter en hulens masse træelementhuse op for byggevirksomheden Thybo Ejendomsudvikling, som opererer over hele landet. Derfor har vi hos Scantruck A/S netop købt en Sennebogen-teleskopkran til at flytte effektivt rundt med de mange byggeelementer. Det gælder blandt andet de præfabrikerede badeværelser og tagelementer”, fortæller Tobias Degn-Petersen.

”Vi kunne se, at det var nødvendigt med en kran til opgaverne. Så tilbød Scantruck os maskinen på prøve, og vi blev hurtigt enige om at købe den. En Sennebogen 653E med løftehøjde på 43 meter. Maskinen vejer selv lige godt 50 tons, og den har kapacitet til at løfte 50 tons”, siger den sydjyske entreprenør.

”Vi havde store udfordringer på et byggefelt ved Sorø, hvor vi simpelthen ikke kunne komme til at række ind. Vi kunne ikke køre med en lastbilmonteret kran, og vi ville være nødt til at leje en kæmpekran til opgaven. Så fandt vi løsningen med Sennebogen-kranen på bælter, som er terrængående. Dermed sparer vi også håndtering af 400 køreplader”, konstaterer Tobias Degn-Petersen.

 

300 huse på to år

Sydjysk Tømrer og Snedker har kørt fast med elementmontage for Thybo Ejendomsudvikling de seneste to år.

”Vi fik tilbudt tømrerarbejdet på 36 huse ved Vejle. Da vi var ved at være færdige, spurgte Thybo, om vi ville lave elementbyggeri. Det lød spændende, og så lavede vi 35 huse ved Odder. Siden er det blevet til flere og flere Thybo-huse, og i løbet af de to år har vi rejst omkring 300 huse”, siger Tobias Degn-Petersen.

 

Læs mere om Sennebogen 653E her

 

I løbet af det seneste par år har Sydjysk Tømrer og Snedker ApS rejste omkring 300 huse for Thybo Ejendomsudvikling A/S.
I løbet af det seneste par år har Sydjysk Tømrer og Snedker ApS rejste omkring 300 huse for Thybo Ejendomsudvikling A/S.
Den 50 tons tunge teleskopkran manøvreres nemt rundt med fjernbetjeningen.
Den 50 tons tunge teleskopkran manøvreres nemt rundt med fjernbetjeningen.
Så er der snart klar til en dusch. Et badeværelse løftes på plads i et af de 56 nye huse ved Odder.
Så er der snart klar til en dusch. Et badeværelse løftes på plads i et af de 56 nye huse ved Odder.
Bælterne gør Sennebogen 653E terrængående, og samtidig høster maskinen fordel af, at den på trods af sin størrelse og kapacitet faktisk er ganske nem at komme rundt med også i snævre omgivelser.
Bælterne gør Sennebogen 653E terrængående, og samtidig høster maskinen fordel af, at den på trods af sin størrelse og kapacitet faktisk er ganske nem at komme rundt med også i snævre omgivelser.
 Sennebogen 653E rækker mod himlen. Teleskopkranens løftehøjde er 43 meter med jib.
Sennebogen 653E rækker mod himlen. Teleskopkranens løftehøjde er 43 meter med jib.
Tilbage