Digitaliseringskonsulent

Vil du lede og skabe spændende digitaliseringsprojekter for en markedsledende dansk koncern med ambitiøse visioner for digitalisering af koncernens kerneforretning?

Hos N.C. Nielsen Gruppen har vi prioriteret at udvide vores digitaliseringsteam med nye, skarpe og selvstændige medarbejdere, som holder vores digitale projekter på sporet fra idéen er skabt til projektet er
gennemført.

Du trives med

  • At bruge din forretningsforståelse til at skabe digitale løsninger, der styrker vores markedspositIon og sunde forretning
  • At indgå i et team, der er helt vilde med at sparre med dig om både dine og deres projekter
  • Selvstændigt at drive dine projekter
  • At bruge og udvikle dine kvalifikationer indenfor digitalisering af forretningsprocesser

Hverdagen

Selvom du har din arbejdsplads i IT afdelingen, vil du få daglig kontakt til kolleger udenfor IT afdelingen, da det er her, projekterne opstår – og skal gennemføres.

Som ansvarlig for dine projekter får du brug for dine evner til at kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske personer indenfor og udenfor organisationen.

Du kan forvente

  • En dynamisk og aktiv hverdag
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine menneskelige og faglige kvalifikationer
  • Frihed til at gennemføre dine projekter – som du prioriterer i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet
  • God faglig sparring med dine kolleger og eksterne leverandører af de digitale løsninger
  • Ansættelsesvilkår som matcher dine kvalifikationer

Hos N.C. Nielsen Gruppen er der ikke langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at der er et godt miljø, en uformel omgangstone og muligheder for udvikling. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring, kantineordning og pensionsordning.

Har du lyst til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning til job@scantruck.dk. For yderligere information er du velkommen til at kontakte Manger - It & digitalization, Peter Soelberg på 21 65 14 88. 

Om N.C. Nielsen Gruppen

N.C. Nielsen Gruppen består af virksomhederne Scantruck og N.C. Nielsen og beskæftiger tilsammen 425 medarbejdere og har en omsætningpå over 1,6 mia. I de to virksomheder forhandler og servicerer vi teleskoplæssere, entreprenørmaskiner, gaffeltruck, reachstackere og terminaltraktorer.

Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved brug af vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.

Acceptér cookies