BI- og rapporteringskonsulent

Vil du tage ansvar for ledelsesrapportering og operationel rapportering for en markedsledende dansk koncern med ambitiøse visioner for digitalisering af koncernens selskaber?
Med særlig interesse for forretningsforståelse, dataanalyse og præsentation af data, vil du være den i teamet, der tager hovedansvaret for virksomhedens systemer til rapportering ved anvendelse af egnede data warehouse- og præsentationsteknologier. Virksomheden anvender blandt andet Microsoft Power BI som BI-platform og står overfor at implementere en data warehouse teknologi, som du vil få indflydelse på og skulle tage ansvar for.

Du trives med

  • At bruge din forretningsforståelse til at udarbejde rapporteringsløsninger, der effektiviserer vores daglige drift og giver os optimalt grundlag for ledelsesmæssige beslutninger, der skal sikre os, at vi fastholder og udvikler vores markedsposition og sunde forretning
  • At udfordre dine kolleger, når de beder om en rapporteringsløsning, så du altid fokuserer på formålet, før du tænker på funktionalitet og smarte features
  • At indgå i et team, der er helt vilde med at sparre med dig om både dine og deres projekter
  • Selvstændigt at drive dine opgaver og projekter
  • At bruge og udvikle dine kvalifikationer indenfor datamodellering/data warehousing samt visualisering af data

Hverdagen

Selvom du har din arbejdsplads i IT afdelingen, vil du få daglig kontakt til kolleger udenfor IT afdelingen, da det er her behovet for din kompetence opstår – og det er her, dine løsninger skal integreres i samarbejde med dine kolleger.

Du får brug for dine evner til at kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske personer indenfor og udenfor organisationen.

Du kan forvente

  • En dynamisk og aktiv hverdag
  • Frihed til at gennemføre dine projekter – som du prioriterer i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet
  • God faglig sparring med dine kolleger og eksterne leverandører af de digitale løsninger
  • Ansættelsesvilkår som matcher dine kvalifikationer

Hos N.C. Nielsen Gruppen er der ikke langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at der er et godt miljø, en uformel omgangstone og muligheder for udvikling. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring, kantineordning og pensionsordning.

Har du lyst til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning til job@scantruck.dk. For yderligere information er du velkommen til at kontakte Manger - It & digitalization, Peter Soelberg på 21 65 14 88. 

Om N.C. Nielsen Gruppen

N.C. Nielsen Gruppen består af virksomhederne Scantruck og N.C. Nielsen og beskæftiger tilsammen 425 medarbejdere og har en omsætningpå over 1,6 mia. I de to virksomheder forhandler og servicerer vi teleskoplæssere, entreprenørmaskiner, gaffeltruck, reachstackere og terminaltraktorer.

Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved brug af vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.

Acceptér cookies