Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
30-01-2019 Stort servicenetværk gør hele forskellen

Kims Stål & Porte arbejder på byggepladser over hele landet. Derfor stiller de store krav til serviceniveauet hos deres maskinleverandører

Når en entreprenørmaskine forlader forhandleren og tages i brug af en kunde, er kontakten mellem de to parter på ingen måde afsluttet. Tværtimod er den først lige begyndt. For en entreprenørmaskine fortsætter kun med at præstere optimalt, så længe den bliver vedligeholdt optimalt, og derfor er serviceaftalen utrolig vigtig.

Sådan vurderer Kim Andersen situationen. Han har i en årrække drevet sine to virksomheder Kims Stål & Porte ApS og Kims Ejendomme og Udlejning, som benytter sig af forskelligt entreprenørmateriel. Han er flittig kunde hos Scantruck A/S, hvor han har fundet de rette maskinløsninger med Manitou og Weycor - både i form af nye maskiner og brugte.

- Der er mange maskinmærker på markedet, som er interessante til vores behov på byggepladserne landet over. Men vi vender tilbage til Manitou, fordi Scantruck kan levere hurtig og landsdækkende service, siger Kim Andersen.

Scantruck har pt. 46 montører fordelt geografisk over hele Danmark. De garanterer assistance døgnet rundt inden for maksimalt to timer - også selv om opkaldet kommer uden for normal åbningstid - og årligt løses cirka 16.000 opgaver for kunderne.

 

Anvendes til flere formål

For Kim Andersen har serviceringen af hans maskiner længe været en vigtig del af kalenderen.

- Når noget skal serviceres eller kører i stykker, og det gør det for alle mærker, skal det udbedres med det samme, og her har Scantruck altid været meget hurtige og professionelle, siger Kim Andersen.

Denne dag er flere af hans maskiner i sving på byggepladser i og omkring Aalborg. Kims Stål & Porte producerer, leverer og monterer stort set alt inden for bygningsstål, og kunderne består af en række hovedentreprenører, som gennem flere år har anvendt Kims Stål & Porte som underleverandør.

Blandt hovedentreprenørerne er Arne Andersen Vrå A/S. Byggefirmaet er i øjeblikket i fuld sving med projektet Sofiendal Enge i den sydvestlige del af Aalborg, hvor de opfører 427 arkitekttegnede boliger for PenSam. Til projektet skal Kims Stål & Porte levere og montere i alt 250 tagaltaner, 128 indvendige trapper og to kilometer gelænder. Med som tungt materiel har hans medarbejdere to Manitou MT1840A teleskoplæssere og en Manitou 180ATJ bomlift.

- Både her og på andre byggepladser anvender vi Manitou bomliftene til montering af stålbeslag, som skal fastholde altaner, trapper og gelændere. Med dem kan vi komme til fra alle vinkler. Uanset om vi skal i højden, ind over containere eller ind i hjørnerne, siger Kim Andersen.

Samtidig tager teleskoplæsserne de tunge løft, når de færdige konstruktioner skal løftes på plads. Her udmærker MT1840A modellen sig på flere områder, fortæller Per Lindenborg, produktchef for Manitou hos Scantruck:

- MT1840A er en solid teleskoplæsser, som typisk anvendes til flere formål i byggeriet. Den kan monteres med pallegafler til at løfte tunge byggeelementer, som Kim Andersen og hans medarbejdere blandt andet gør, eller den kan udstyres med en mandskabskurv. Den kan løfte op til fire tons og har en løftehøjde på 18 meter. MT1840A har vi solgt rigtig mange af til både små og store håndværkere. Den er en absolut bestseller hos os.

Ligeledes er teleskoplæsseren eftertragtet hos udlejningsselskaber, og det samme er bomliftene fra Manitou.

- Målgrupperne for teleskoplæsserne og bomliftene er meget de samme. Netop fordi de begge er populære hos håndværkerne, er interessen stor hos udlejningsselskaberne. Bomliftene fås også med elmotorer, hvis man skal arbejde inde i bygninger, siger Per Lindenborg.

Kims Stål & Porte har adresse og egne produktionsfaciliteter ved Roslev nord for Skive, men arbejder primært i København, Viborg, Aarhus og især Aalborg.

 

Manitou teleskoplæsseren MT1840A er et værdsat aktiv på byggepladsen. Her er den fotograferet ved boligprojektet Sofiendal Enge i Aalborg.
Manitou teleskoplæsseren MT1840A er et værdsat aktiv på byggepladsen. Her er den fotograferet ved boligprojektet Sofiendal Enge i Aalborg.
Manitou 280TJ er en af de bomlifte, som Kim Andersen ligeledes gør flittigt brug af. Her ved boligprojektet Boeck Hansen Husene har Kims Stål og Porte leveret og monteret 150 altaner for HP Byg.
Manitou 280TJ er en af de bomlifte, som Kim Andersen ligeledes gør flittigt brug af. Her ved boligprojektet Boeck Hansen Husene har Kims Stål og Porte leveret og monteret 150 altaner for HP Byg.
Service er en del af arbejdsdagen, men det skal ske hurtigt og effektivt, mener Kim Andersen, der her er i samtale med Scantrucks montør.
Service er en del af arbejdsdagen, men det skal ske hurtigt og effektivt, mener Kim Andersen, der her er i samtale med Scantrucks montør.
Tilbage