Sønderjyder både så på og købte maskiner på dyrskue
Sønderjyder både så på og købte maskiner på dyrskue

Gode besøgende på dyrskuet i Aabenraa, lyder meldingen fra Scantruck

Sol, dyr og maskiner er et godt miks. Det bevidste Det Sønderjyske Fællesskue i Aabenraa på ny, da skuet fik besøg af stort set lige så mange gæster som i fjor. En pæn portion af dem var mest til masser af hestekræfter og lagde vejen ind om Scantrucks stand, hvor der tilmed flere gange blev anledning til at kippe med flaget for ”færdigt arbejde”.

”Vi fik masser af god maskinsnak med besøgende, hvoraf nogle tilmed var kommet for at slå en handel af direkte på dyrskuet. Så i den kommende tid skal der leveres læssemaskiner til sønderjyske kunder, mens mange skal kontaktes for en yderligere snak”, fortæller distriktschef Otto Madsen hos Scantruck.

Han og kollegerne havde et bredt sortiment af maskiner med på dyrskuet, men den sønderjyske interesse samlede sig specielt om de mindre læssemaskiner. Det var da også dem, der blev afsluttet handler på direkte på dyrskuepladsen i Aabenraa. Både Weycor- og Mustang-læssere skal efterfølgende leveres til dyrskue-kunder.

Totalt havde Det Sønderjyske Fællesskue besøg af 20.600 på de to pinsedage.

 

Scantruck havde både Komatsu, Manitou, Weycor og Mustang med i Aabenraa.
Når man har højtrækkende teleskoplæssere i sortimentet, kan man lige så godt lade sig se vidt omkring. Scantruck var absolut synlig i Aabenraa.
Tilbage