Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
14-10-2019 Scantruck svinger hammeren online

Brugte maskiner og udstyr sælges nu også løbende på online-auktioner

Fremover bliver det muligt at sidde hjemme og købe maskiner og udstyr hos Scantruck A/S. Under sydens palmer eller med brædder under fødderne på skiferien er også en mulighed. Scantruck lancerer nemlig firmaets egen online-auktion, hvor alle kunder med et CVR-nummer kan byde med i kampen om både maskiner og grej til favorable priser.

”Fremover vil vi med jævne mellemrum holde online-auktioner over brugte maskiner og brugt udstyr, og der bliver helt sikkert mulighed for at gøre en rigtig god handel. Vi skal løbende rydde ud på vores lagre, så vi får plads til nye maskiner og udstyr. Vi lægger ud allerede her sidst i oktober. Fra den 29. til den 31. oktober går vi i luften med den første auktion over maskiner og udstyr på auktion.scantruck.dk og auction.scantruck.com”, forklarer brugtcenterchef Hasse Juel.

 

Oprettes som bruger

”Maskinerne kan ses på auktionen fra omkring en uge før auktionsstart. Derefter gælder det bare om at følge med på computeren, ipad’en eller mobilen og byde med. Man skal oprettes som bruger på auktion.scantruck.dk, inden man kan byde. Hjemmesiden fortæller, hvordan man ganske enkelt bliver registreret og altså kan deltage i auktionerne”, siger Hasse Juel.

Auktionerne kommer til at foregå både på dansk og engelsk. Det er årsagen til, at Scantrucks online-auktioner findes både på auktion.scantruck.dk og auction.scantruck.com.


auktion.scantruck.dk

 

Scantruck er klar til at gå online med auktioner over brugte maskiner og udstyr.
Scantruck er klar til at gå online med auktioner over brugte maskiner og udstyr.
Tilbage