Scantruck opruster på Sjælland
05-12-2017 Scantruck opruster på Sjælland

To nye sælgere har begge erfaring fra udlejningsbranchen

Scantruck har øget salgsstyrken på Sjælland. To nye sælgere, som begge har erfaring med entreprenørmaskiner fra udlejningsbranchen, er tiltrådt i den sjællandske afdeling i Ringsted.

Karim El-Bouazzaoui, 42 år, kommer fra en stilling hos Cramo, det nuværende Loxam, hvor han har været acoountmanager siden 2014. Tidligere har han været accountmanager hos RGS Recycling. Karim El-Bouazzaoui skal hos Scantruck primært tage sig af salg af Komatsu-entreprenørmaskiner til større entreprenørkunder med nedbrydning og recycling, men vil også sælge de mindre læssemaskiner fra Weycor og Mustang.

Privat bor Karim El-Bouazzaoui i Herlev sammen med sin kone og to børn.

Jesper Björg, 41 år, møder med solidt kendskab til entreprenørmaskiner fra sin tidligere stilling som kundecenterleder og accountmanager hos udlejningsvirksomheden Ramirent. Inden da var han ansat som accountmanager i telebranchen.

Jesper Björg bliver sælger af både Komatsu-, Mustang- og Weycor-maskiner på Sjælland, hvor han hovedsagelig får kontakt til mindre entreprenør- og byggefirmaer. Han tager tillige fat på at opbygge et nyt forhandlernet for Mustang.

Jesper Björg får ikke langt til jobbet hos Scantruck Øst i Ringsted i det daglige. Han bor selv i Ringsted sammen med sin kone og to børn.

”Med udvidelsen af vores salgsstyrke vil vi klart markere, at vi er markant til stede på det sjællandske maskinmarked. Forøgelsen af sælgerstaben sker på baggrund af øget efterspørgsel sammen med et ønske om at optimere vores service yderligere over for både nye og eksisterende kunder”, forklarer Jørn Rauff Larsen, salgschef for Scantruck Øst. 

 

Karim El-Bouazzaoui – ny i Scantrucks salgsstyrke.
Karim El-Bouazzaoui – ny i Scantrucks salgsstyrke.
Jesper Björg – klar til at sælge for Scantruck Øst.
Jesper Björg – klar til at sælge for Scantruck Øst.
Tilbage

Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved brug af vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.

Acceptér cookies