26-01-2015

Stegte med brød og entreprenørmaskiner røg ud over rampen i hidtil uset mængde

ScanMek 2014 sendte Scantrucks stab af sælgere en tur i den syvende himmel. Nu er det en kendsgerning, at der også må findes en ottende himmel. Weekendens 2015-udgave af Scantrucks egen maskinmesse satte nye rekorder såvel på mængden af gæster som på omsætning.

- Sidste år troede vi, at vi havde nået toppen med en omsætning lige i underkanten af 20 millioner i løbet af ScanMek-dagene. Efter ScanMek 2015 forudser jeg, at sælgerne i de kommende dage vil stå i kø for at få nye ordrebøger. Vi solgte maskiner for ikke mindre end 23,5 millioner kroner. Og så blot to måneder efter, at vi solgte masser af maskiner på Agromek i Hernig, fortæller Scantruck-salgschef Henrik Kirketerp-Møller.

- Det var syvende gang, vi holdt ScanMek, og det er ubetinget den bedste, vi nogensinde har oplevet. Totalt solgte vi 54 maskiner. Det er tre færre end sidste år, men til gengæld var der generelt tale om større maskiner. Entreprenørerne var både positive og aktive med at afgive ordrer. Ikke mindst Komatsu-entreprenørmaskinerne gik næsten som pølsemandens varme brød, konstaterer Henrik Kirketerp-Møller.

 

Udlejere købte ind

Også udlejningsbranchen lod sig indskrive i ordrebøgerne i solidt omfang.

- Vi ser klart den nye tendens til, at mange både store og mindre entreprenører hellere vil leje end eje. Det giver travlhed hos udlejerne, som så også har behov for en løbende opdatering af maskinflåden, forklarer salgschefen.

- Foruden rekord i omsætning, satte ScanMek 2015 også ny rekord i besøgstal. Lige omkring 4000 gæster lagde vejen omkring Scantruck i Skive. Det gav os også en flok af meget tilfredse gæsteudstillere. Sidste år tog vi hul på det nye koncept med at invitere en række af Scantrucks leverandører til også at være med. Det giver en bred messe, og de mange besøgende er glade for, at der både er mulighed for at se på maskiner samt tilbehør og udstyr af vidt forskellig slags, siger salgschef Henrik Kirketerp-Møller.

 

Svenskere på besøg

ScanMek 2015 fik i øvrigt internationalt præg, da busser med svenske kunder og forhandlere rullede op ved Scantruck-hovedkvarteret i Skive. Scantruck tog hul på 2015 med også at blive importør og forhandler af Manitou-maskiner på det svenske marked. Siden har der været fuld fart på hinsidan med at opbygge den svenske Scantruck-organisation. I spidsen står en ”gammel” Scantruck-mand, Anker Lemvig, der er vendt tilbage til firmaet for at være landechef for Sverige.

- Vore svenske gæster kendte naturligvis Manitou i forvejen, men måske ikke så meget Scantruck. Derfor hentede vi simpelthen både forhandlere og kunder til Skive, og det har vi ikke grund til at fortryde. Det blev en rigtig god oplevelse både for svenskerne og os, siger Henrik Kirketerp-Møller.

 

Masser af maskinsnak som sædvanligt på ScanMek. Men dermed holdt det sædvanlige også op. 2015-udgaven af Scantrucks egen maskinmesse satte både besøgsrekord og omsætningsrekord. 

Entreprenør Henrik Jørgensen (til højre) og Claus Rask (i midten) fra Jørgensen Entreprise i Vodskov havde taget turen til Skive for lige at snuppe en ny Komatsu PC360LC-10 med hjem. Og distriktschef Flemming Sørensen kunne sætte ”Solgt”-skiltet på de 35 tons til Nordjylland.

Store og mindre gæster kiggede på maskiner, og mange gav også håndslag på en handel på ScanMek 2015. Totalt blev der solgt for 23,5 millioner kroner. (Foto: Gert Laursen)

Firmaet Skovteknik i Frederikshavn er dansk importør af Indexator Rototilt og præsenterede de svenske tiltrotatorer på ScanMek.

 

 

Uden mad og drikke duer maskinførere ikke. Traditionen tro var der også heftig aktivitet ved de lange borde i bespisningsområdet.


  Tilbage

Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved brug af vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.

Acceptér cookies