08-06-2015

Der blev handlet og lavet aftaler i lange baner på Scantruck-standen

- Hverken jeg eller mine kolleger er nogensinde kommet hjem fra et dyrskue med så mange aftaler som i år. Og så kan vi lægge de handeler, der er blevet lavet direkte på dyrskuet, oveni. Det var helt forrygende, og vi suspenderede alt, hvad der kunne minde om hviletid.

Jakob Jørgensen, distriktschef hos Scantruck, havde tre usædvanligt travle dage sammen med det øvrige Scantruck-team på Roskilde Dyrskue. Folkene fra den sjællandske Scantruck-afdeling i Ringsted havde assistance fra hovedkvarteret i Skive, og det viste sig absolut nødvendigt.

- Dyrskuet satte publikumsrekord for en enkelt dag fredag, og i alt var der i løbet af de tre dage tæt på 94.000 besøgende. I perioder fornemmede vi, at de alle var omkring Scantruck-standen. Sådan var det naturligvis ikke, men vi havde masser af maskinførere, formænd, entreprenører, landmænd og andre på besøg, siger Jakob Jørgensen.

 

Købe- og spørgelyst

- Det var helt tydeligt, at rigtig mange er interesserede i den nye teknologi, der er kommet i maskinerne. Der var både købelyst og spørgelyst, og den gjaldt hele vejen rundt fra Manitou og Komatsu til de mindre læssere fra Atlas og Mustang, fortæller Jakob Jørgensen.

Næste weekend er Scantruck med på Det Fynske Dyrskue i Odense, og fredag den 19. og lørdag den 20. juni rykker mandskab og maskiner mod nord til Hjørring Dyrskue. Fra den 2. til den 4. juli står Landsskuet i Herning på programmet, inden nationen går på sommerferie.

I august deltager Scantruck på ny i Nyker Maskin- og Truckershow på Bornholm. Det er arrangementet, der også er kendt som Store Legedag. Der er i virkeligheden tale om to legedage, nemlig den 7. og 8. august. Den store finale på sommerturen 2015 finder sted i Slagelse, når den grønne sektors udstillings-flagskib Have & Landskab afvikles fra 26. til 28. august.

 

Der blev kigget på maskiner, snakket om maskiner, kravlet på maskiner og rykket i maskiner på Scantruck-standen i Roskilde.

Røde Manitou-maskiner og orange Atlas-læssere i sommersol i Roskilde. Tre dage, der gav Scantrucks salgsfolk velpolstrede aftalebøger.

 

 

Set i bakspejlet: 2015 udgaven af Roskilde Dyrskue blev helt forrygende for Scantruck.


  Tilbage

Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved brug af vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.

Acceptér cookies